Vigtige ændringer i træning.

På grund af regeringens nye corona opstramninger af fredag den 23. oktober 2020, er vi nød til at komme med ændringer til klatring fra mandag den 26. oktober 2020 og indtil videre til og med søndag den 22. november 2020.

Junior træning onsdag og torsdag vil være uændret, bortset fra oprydning starter, så alle er ude af salen senest klokken 19.00.

Klatring for alle os andre er ramt af et forsamlingsforbud, som betyder, at vi ikke må være mere end 10 personer samlet. Derfor genbruger vi en model fra foråret, hvor man via en Facebook gruppe, booker sig ind, hvornår man ønsker at klatre. Det betyder også, at hvis der er flere stents, så overdrager sidste mand til næste stent, så der kun er behov for nøgle personer ved dagens opstart.

På grund af begrænsningen med kun 10 personer, betyder at vi har valgt at prioritere klatringen for alle. Så derfor sættes fantastiske aktiviteter som fysisk træning og yoga i bero indtil videre.

Husk at fra torsdag den 29. oktober 2020 skal der bæres mundbind, når man ikke er inde i selve hallen og klatre.

Vi satser på, at vi har planlagt korrekt, så planen kan holde indtil videre i 4 uger, men desværre kan vi ikke garantere, at der kan komme ændringer.

De begrænsninger vi står over for, betyder vi ikke modtager nye medlemmer resten af året.

Efter nytår håber vi, at vi har bedre vilkår til modtagelse og uddannelse af nye.

Med venlig hilsen
Næstved Klatreklubs bestyrelse

Ændring for onsdagsholdet

Grundet meldinger om regn onsdag den 26/8 fra 17 til 19, så rykker onsdagsholdet i hallen på gymnasiet. I stedet rykker vi på broen onsdag den 2/9 fra 17 til 19.

 

Det kan anbefales, at man på broen medbringer håndklæde, skiftetøj og sko, som må blive våde.

Skolestart 2020

Vi nærmere os skolestart, og derfor også tid til faste klatretider igen.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad fremtiden bringer, men som det ser ud lige nu, så er vi klar til klatring i hallen. De præcise retningslinjer (Covid-19), vil nok komme meget tæt på opstarten.

Kalenderen er nu opdateret fra skolestart til og med uge 42. Som altid, så skal vi forvente, at der kan komme ændringer. http://nkklub.dk/kalenderen/

Hvad er så nyt i kalenderen?
– Fælles træning flytter primært ned i Baskethallen om tirsdagen.
– Klatresalen vil tirsdag fra 17 til 19 blive benyttet til andre aktiviteter, så derfor fremgår den ikke af kalenderen.
– Juniorholdet om onsdagen bliver på tårnet i august, og derfor er der ingen fri klatring i kalenderen fra 19 til 21.
– Juniorholdet om onsdagen ændre start tidspunkt til klokken 17.

Resten af 2020 kommer i kalenderen på et senere tidspunkt.

På vegne af bestyrelsen
Joe Schaufuss

Nytårskur 2020

Lørdag den 4. jan. kl. 13:30 til 17:00 på gymnasiet.

For klatrere og deres ”familier”

Deltagelse i klatrearangementet er gratis.

Der vil være kaffe, juice og småkager – Man er velkommen til at tilmelde sig med kage

Deltagelse i klatrearangementet er gratis.

Klatringen plejer at være blandede hold –alder og køn –Hvis der kommer børn, der helst skal følge med én bestemt voksen – nævn det ved tilmeldingen.

Vi plejer at klatre på mere eller mindre sjove – anstrengende – udmattende – og ikke mindst anderledes ”klatreruter” forvent noget uforventet.

Pizzabuffet kr. 50

Efter klatrearrangementet der slutter kl. 17 vil der være mulighed for at deltage i en pizzabuffet hvor der også bydes på en øl eller vand.

Efter spisningen forventer vi at kunne fremvise en klatrefilm.

Tilmelding senest 27/12-2019 kl. 18

Ved tilmelding – – der enten sker via en facebook-begivenhed

https://www.facebook.com/groups/nkklub/

Eller på mail til Just formand@nkklub.dk

– – Der oplyses:

Navne samt alder på alle deltagere

Eventuel deltagelse i pizzabuffet

Om der medbringes kage

Tilmelding senest 27/12-2019 kl. 18 

Åbent hus den 2/9

Søndag den 2. september 2018 holder Næsted Klatreklub åbent hus.

Vil du/I se hvad klatring går ud på, og prøve om det er for dig/jer, så er dette en oplagt mulighed.

Vi afholder åbent hus i klatresalen på Næstved Gymnasium fra klokken 11 til klokken 13.

Næstved Klatreklub glæder sig til at møde dig/jer.

Junior holdet om onsdagens klatring i august 2018

I august 2018 klatre junior holdet om onsdagen udendørs (17.30-19.00).Der er åbent for alle.

Onsdag den 15. august 2018 klatre vi på tårnet ved spejderhytten i ringstedgade (237).

Onsdag den 22. august 2018 klatre vi i træer på topreb. Der er afgang fra spejderhytten i ringstedgade (237) kl. 17.30.

Onsdag den 29. august 2018 klatre vi på broen ved HG svømmehal. Husk sko der må komme i vandet, skiftetøj og håndklæde.

Fra onsdag den 5. september klatre vi på gymnasiet igen.

Der er brug for Dig lørdag den 5/5.

En af Næstved Klatreklub stærkeste styrker er vores evne til, at løfte i flok.

Lørdag den 5. maj 2018 er der behov for at vi gør dette igen. Vi starter ved klokken 8.

Vi er snart klar til at rykke udenfor, og derfor har vi en masse opgaver, som ville være gode at få løst inden.

Vi håber derfor, at så mange som muligt har mulighed for at hjælpe til.

Vi glæder os derfor til at se både medlemmer, familie til medlemmer, samt venner af klubben, til denne store arbejdsdag.

Af hensyn til hvilke opgaver vi prioritere og handler ind til, så vil vi meget gerne hører fra jer, som har mulighed for at hjælpe til. Man kan give besked om, at man deltager enten i klubbens Facebook gruppe eller på mail til webmaster@nkklub.dk.