Kan vi voksne snart få lov til at klatre i hallen.

Mange voksne medlemmer har med længsel ventet på, at vi kan klatre i hallen igen.

Ifølge den plan myndighederne har lagt ud, så burde voksne få lov til at klatre igen i hallen fra torsdag den 6/5 2021. Der vil være krav om Corona pas fra alle der er fyldt 15 år i voksen klatre tiden.

Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, om der kommer ekstra restriktioner. Det er også muligt at datoen bliver flyttet eller at der kommer lokale nødlukninger.

Men vi er optimistiske og tror og håber på åbningen torsdag den 6/5 2021.

Hvad vi ved om junior træning.

Siden starten af november måtte vi stoppe vores junior hold med kort varsel på grund af covid-19.

Siden har det ikke været tilladt for os at genoptage træningen indendørs, og det har desværre ikke været varmt nok til klatring udendørs om aftenen.

Nu ser det ud til, at der er lys for enden af tunnelen. Ifølge den plan myndighederne har lagt ud, så burde vi få lov til at klatre med junior hold igen fra onsdag den 21/4.

Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, om der kommer ekstra restriktioner. Det er også muligt at datoen bliver flyttet eller at der kommer lokale nødlukninger.

Men vi er optimistiske og tror på åbningen.

Så planen er, at junior begynderholdet starter op onsdag den 21/4 2021 kl. 17-19.
Det er også planen at det øvede juniorhold starter op torsdag den 22/4 2021 kl. 17-19.

WOW-holdet stopper

Igennem flere år har vores kvindehold ‘Women On Walls'(WOW) været en fast del af vores ugentlige virke. Da holdet de seneste år ikke har haft den store tiltrækning, som det havde tidligere, så holder holdet en pause på ubestemt tid.

Hvis behovet for et rent kvindehold dukker op igen, så vil vi se nærmere på det.

Det har været en fornøjelse at se kvindeholdets store tiltrækning igennem flere år. Men det er glædeligt, at klubben ikke er faldet i antallet af kvindelige klatrere, men at der bare klatres i andre tidsrum.

Opstart og Corona-kontingent

Vi kan forhåbentligt snart komme til at klatre på Gymnasiet igen. Følgende er forventet opstart af indendørs klatring. Vi melder endeligt ud, når vi ved mere.

  • Junior hold (medlemmer under 18 år) starter fra onsdag d. 21. april, da de går på hold (organiseret sport).
  • Voksne på hold og Fri klatring (organiseret sport), kan starte torsdag d. 6. maj. Her gælder det, at alle over 15 år skal have gyldigt Coronapas. Da vi forventer at være pålagt, at alle der har krav på at fremvise gyldig test de tjekkes, vil der være en udpeget person, der skal tjekke jer ved ankomst.

Kan man ikke vente til vi åbner indendørs, kan man klatre på tårnet i Ringstedgade. Husk at skrive på Facebook, hvis i tager der ud.
Selvfølgelig kræves det at være indmeldt, hvis du vil have mulighed for at klatre på tårnet i Ringstedgade!

Bestyrelsen har besluttet, at alle der var medlem af klubben ved udgangen af 2020, kan melde sig ind på et ½-års kontingent fra d.d. – for resten af 2021.
For alle disse personer, gælder det at der ikke opkræves indmeldelsesgebyr, selv om man egentlig er udmeldt ved ikke at have betalt rettidigt – dog skal dette ske senest 31. juni 2021. Derefter vil gebyret opkræves.

Næstved Klatreklub ændre sin hjemmeside.

Vi har længe haft planer om, at hjemmesiden trængte til en gevaldig overhaling.

Der vil stadig komme rettelser og tilpasninger, men nu er det tid til, at vi endelig kan vise Jer den nye side.

Vi har valgt også at opgradere vores program til udsendelse af nyhedsbreve, da der længe har været en ny udgave til rådighed. I den forbindelse, så har vi valgt at droppe nyhedsbrevet “Junior nyt”, da der på knapt 8 år, kun er udsendt få nyhedsbreve til modtagere af nyhedsbrevet “Junior nyt” alene. Langt de fleste nyhedsbreve er alligevel sendt til alle modtagere.

Så vi håber, at I synes godt om siden.

Lukker ned

Hej alle
Så blev det hele Sjælland der lukker ned. Som mange andre klubber, må vi også lukke.
Det vil derfor ikke være muligt at klatre mere i år.

Vi håber vi alle får en Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Bestyrelsen

Junior onsdagsholdet aflyser i dag onsdag den 9/12.

Junior onsdagsholdet aflyser i dag onsdag den 9/12.
 
Vi er desværre ramt af for mange instruktører/hjælpere, som KAN være smittet med corona. Vi vil ikke risikere noget, så derfor vælger vi at aflyse, selv om det er med frygteligt kort varsel.
 
Det betyder desværre også, at vi ikke kan åbne til hallen. Så hvis der skal klatres i aften, så har vi behov for, at der er en der åbner til hallen.

Nye retningslinjer gældende fra 9. dec. 2020

Bestyrelsen har besluttet, at vi pt. holde åbent i hallen.

Vi følger dog vores forbunds anbefalinger (se nedenstående uddrag af vedhæftet link), og udelukker de af os der kommer fra de 38 nedlukkede kommuner. Dette gælder både børn og voksne. Dette for at begrænse spredning, som vi også er underlagt som almindelig borger de de ramte kommuner.
De begrænsninger som tidl. skrevet, med aflyste voksenhold samt max. 25 i hallen m.v. gælder stadig.
Da der kun er to ugers klatring tilbage af dette kontingent år, har bestyrelsen besluttet, at der ikke gives refusion.

Hvis klubben ligger i en af de 38 kommuner, skal den holdes lukket, indtil videre indtil 3. januar 2021.
Du kan se, hvilke kommuner, der er tale om her.
Klubberne i de berørte kommuner kan stadigt anvende deres udendørs faciliteter. her skal der stadigt hensyn for at mindske smittespredningen som beskrevet her på siden.
Klatreklubber i de øvrige kommuner i landet kan fortsat holde åbent efter nedenstående retningslinjer, vi opfordre til at alle er ekstra opmærksomme på at overholde gældende COVID 19 anbefalinger resten af vinteren.
Det anbefales at man ikke pendler fra en af de berørte kommuner til omkringliggende kommuner for at Klatre.

https://www.klatreforbund.dk/post/gen%C3%A5bning-af-indend%C3%B8rs-klatring

Covid 19 opdatering

Regeringen har idag valg at forlænge de nuværende tiltag til og med søndag den 13. december 2020.

Det betyder, at vi også forlænger vores tiltag.

Kalender er derfor rettet til og med 13. december 2020.

Mvh.

Næstved Klatreklubs bestyrelse

Nye Covid-19 retningslinjer

Retningslinjerne i forhold til Covid-19 er blevet præciseret. Man behøver ikke længere at booke tid, men skal alligevel holde sig adskilt (ikke samles i grupper) og bruge mundbind indtil man er “omklædt” og klar til klatring.

Der må højest være 25 personer i Klatrehallen ad gangen.

Vores normale klatreaktivitet ses som “individuel aktivitet” og er derfor underlagt et afstandskrav (kvadratmeter) og ikke et “forsamlings antal”. Men ved kurser, hold og arrangementer er det antal der er gældende.

  • Mundbind skal bæres fra man kommer ind i klubben til man har klædt om og kan begynder at klatre. Mundbind behøves ikke under klatring og ved skift mellem ruter.
  • Overholde maksimumantallet for antal personer i hallen (som er sat til 25). Er der for mange må du gå igen!
  • Vaske hænder eller bruge håndsprit bruges hyppigt. Husk at der IKKE må spildes sprit på gulvet i hallen.
  • Undgår at være flere i “trænge” områder som hjørnerne i hallen, end at I kan holde den nødvendige afstand.
  • Husk at man kun kommer for at klatre. Altså: ingen teenager der spiller kort, børn der leger på madrasser, eller voksne der spiser sammen (alt det ekstra sociale, som kan ligne en forsamling). Der er naturligvis ikke tale om et forbud imod at man tager sig en snack imellem klatringer. Der er tale om, at man ikke sidder sammen i grupper.
  • Husk at onsdag og torsdag er der junior klatring fra klokken 17 til klokken 19. Derfor er der først fri klatring fra klokken 19.10 disse dage.

Husk at det er et fælles ansvar, at alle regler bliver overholdt.

Med venlig hilsen

Næstved Klatreklubs bestyrelse