Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/nkklub.dk/public_html/wp-content/plugins/wysija-newsletters/helpers/shortcodes.php on line 100
Vi udskyder generalforsamlingen. mm.

den 27/2 2021

Hej modtager.

Indhold i denne mail: 

 

Genralforsamlingen udsættes. 

Indtjening til klubben.

Udlån af klubgrej og juniorer.

Multipitch på Amagerbakke.

Klatrefladen på gymnasiet er adskilt.

 

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Genralforsamlingen udsættes 

Da vi ikke kunne finde et lokale før sidst i juni, og forsamlingsbegræningen er uafklaret, er vi i bestyrelsen blevet enige om at udsætte genralforsamlingen til september.

Datoen bliver meldt ud når vi har mere viden om vores muligheder på  gymnasiet er blevet mindre end de var  inden corona-nedlukningen.

Vi har planer om en ny struktur for tirsdagene på gymnasiet. Der har været en del bolde i spil bl.a om vi skal prøve at starte noget paraklatring op. Men der er en hel del "hvis´r" som skal afklares.

Der har aldrig været så mange medlemmer til vores generalforsamlinger. Vi vil denne gang forsøge om vi kan få flere medlemmer til at fremsætte ønsker og forventninger til NKL.

Så når generalforsamlingen kommer så mød talstærkt op. Nærmere info følger.

 :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Indtjening til klubben.

Vi har påtaget os uddele et sæt info-foldere for Lille Næstved Vandværk. Det skal ske mellem Skt Hans og 25. juli.

Det har vi brug for hjælp til. En del af jer har tidligere været med til dette. Det tager generelt en halv til en hel time at dele en rute.  Turen foregår i området mellem Karrebækvej og Slagelsevej.

Så hvis du snuppe lidt motion til dig selv og give klatreklubben en hånd til økonomien Så kontakt Just på facebook 

 :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Udlån af klubgrej og juniorer

De nuværende hygiejneregler der følger af coronaen gør at vi ikke må dele grej.Man må kun klatre to på et reb .. og det må ikke bruges af andre før efter 3 dage.

Derfor skal man forvente at der er restriktioner på hvem der kan bruge klubbens reb.

Forventet udgangspunkt er at WOW-hold og torsdagshold for juniorer benytter samme pulje reb.

Juniorerne der kommer onsdag får adgang til en anden pulje. Hver pulje forventes at blive på 10 reb - - med det som udgangspunkt kan 20 klatrere danne 10 "reblag" / teams

Indtil videre vil de nævnte hold blive tilgodeset. Det er muligt at tingene fungerer anderledes når vi starter efter ferien.

Eget grej: Juniorer på hold og andre skal påregne at karabin og rebbremse skal være eget udstyr. Det samme gælder sko og seler.

Klatrere der kommer i den åbningstid hvor man ikke er på hold skal enten have eget reb -- eller aftale med en makker om at klatre på samme reb.

Vi forventer at kun helt nye klatrer vil kunne låne grej af klubben. Undtagelser vil kunne forekomme -- måske i større stil -- vi ved ikke hvor meget tingene ændrer sig inden for vores sport.

Det er bestyrelsens ønske at vi snart kan hænge reb op til alle. Men som det er nu kan vi kun håndtere karantæne af reb for de reb der bliver brugt af de faste hold.

 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 

Multipitch på Amagerbakke.

 Nu nærmer tiden sig for at der bliver klatring på Amager bakke. Det drejer sig om den nye forbrændingsanstalt på Amager som lægger facade til "Verden højeste klatrevæg"
Der klatres i fire etaper også kaldet reblængder eller på det efterhåndenmeget udbredte sprog internationalistisk kaldet Multipitch. Der er en standplads for hver reblængde. Det kræver visse kompetencer at klatre med den fornødne sikkerhed, og disse kompetencer skal kunne fastslås ved at bestå en test.

Man kan som urutineret tage det der hedder Multipitch-kursus. Det tager ca. to gange seks timer og afsluttes med testen, der giver det ønskede bevis.

Beviset skal forevises når man kommer til Amager Bakke, der kan man så klatre hvis man har booket og købt en tid.

Multipitch-kursus og samme test kan tages i NKL. I dag er det første hold startet på kursus. Kursusleder er Jacob Hasselbalch der er aktiv i Skælskør klatreklub der hedder Crux.

Kursus skal aftales med Jacob og det sker via klubbens facebookgruppe.

Der er lige nu et opslag jeg har skrevet hvor der i kommentarfeltet kan skrive sine ønsker op.

For dem der før har klatret multipitch men syntes at en opdatering vil være ønskelig kan få en opfriskning efter aftale med mig --eller måske en anden instruktør.

For at kunne gennemføre testen skal man have fuldt styr på at abseile. Dette opfrisker vi også :-) 

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 

Klatrefladen på gymnasiet er adskilt.

Jacob bad om hjælp til at nedtage en del af klatrevæggen på gymnasiet. 7 personer der i flere år har vist sig som resursepersoner kom og klarede det ret hurtigt. Som så ofte før sker arbejdet i en utrolig hyggelig og gemytlig atmosfære.

Så i løbet af et par timer manglede der ca. en meter nederst på klatrevæggen hele vejen rundt. Der skal lægges nyt gulv i hallen. Når det er overstået bliver der igen behov for hjælp. Så kom, mærk og bliv en del af kammeratskabet i NKL Danmarks hyggeligste klatreklub!

Vi sætter pris på den generelt store opbakning vi får når der kaldes på hjælp. Det gælder bl.a. også for vores tilbagevende uddeling af foldere. De foldere giver en indtægt på tæt på 10.000kroner  Så det betyder meget at vi har tilslutning så vi tør sige ja til opgaven.. den løses for det meste af enkeltpersoner eller familier -- der mærker man ikke fællesskabet som når vi er mange sammen -- men det er med til at sætte fundamentet til den lyst der er drivkraften i NKL

 

 

På bestyrelsens vegne

Just Larsen formand for NKL

---
---