Klatreklubbens opstart efter ferien.

den 11/12 2018

Hej modtager.

---

Vi går i gang igen :-)

 

Emner i dette nyhedsbrev: 

Gulvet i klatresalen.

Nye sko

Start efter ferien.

Yoga søndage. Træning andre søndage.

10-års jubilæum fejres 4. nov. 2017.

 

Gulvet i klatresalen.

I løbet af ferien er gulvet blevet lakeret. Der var på gulvet ganske mange sorte streger efter klatresko.  Det vil vi undgå fremover!!

De mange sorte streger skyldes mest børns leg og løb med klatresko på. Vi vil nu opfordre til at: Der kun bruges klatresko på madrasserne, og ved klatrefladerne når man er på vej til at klatre.

Da voksne normalt ikke løber i klatresko, kan man forvente at stilles større krav til børn og unge omkring det at tage skoene af efter klatring!

 

 Nye sko

Vores udvalg af sko slides op efterhånden, nu har vi bestilt en serie nye sko i størrelserne fra 36 til 45.

Der er som bekendt mulighed for at nye klatrere kan låne sko i klubben. Vi forventer at man efter 2 måneder har egne sko.

De nye sko har en lys grå sål og sætter ikke sorte mærker på gulvet.

Hvis man er ved at skulle købe nye sko kan man prøve klubbens sko, vi fortæller gerne hvor de er købt. Det sker over nettet og leveringstiden er kort. 

 

Start efter ferien. 

Mandag 14. aug. starter wow-holdet, der er fri klatring fra kl. 19.

Tirsdag 15. aug. kl. 18  starter fælles træning for alle der har lyst, der er fri klatring fra kl. 19.

Onsdag 6. sep. kl. 17.30 juniortræning, der er fri klatring fra kl. 19.

Torsdag 10. aug. kl. 17.00 juniortræning, der er fri klatring fra kl. 19.

Fredage -- hold ung -- nærmere info kommer senere. 

 søndag 20. aug. kl. 10 starter søndagsklatringen. der er fri klatring til kl. 15.

Onsdagsholdet er på broen i aug. hvis vejret er godt. - - - Der er ikke klatring på gym disse onsdage.med mindre dette fremgår af facebook.

Fri klatring er for dem der kan klare sig selv --- forvent ikke at der er en instruktør uden at det er aftalt ... benyt evt. facebooksiden for at træffe aftale.

 

Yoga søndage.

Fra september vil der på søndage i lige uger være yoga i dansesalen ved siden af klatresalen. Fra kl. 10.30 til hen omkring kl. 12. 

 --Træning andre søndage.

Søndage i ulige uger vil der være mulighed for at lave anden træning --nok  nærmest styrketræning uden brug af redskaber --forsøges rettet så det bliver mest muligt klatrerelateret..

Dette tiltag startes kun hvis der nogen der tilkendegiver interesse i at deltage i den form for træning --- der er ikke tale om bindende tilmelding --men hvis man skriver at man er interesseret forventer vi at man dukker op af og til.... Send venligst en mail hvis du har interessen.

 

10-års jubilæum fejres 4. nov. 2017.

Klubben bliver den 1. november 10 år.

Det er vi ved at planlægge fejringen af. Det bliver det heldagsprojekt med mulighed for fælles spisning til aften. 

Sæt allerede nu dagen af:

Lørdag 4. nov. 2017

 

 På bestyrelsen vegne  Just 

 

 

 

---

Dette nyhedsbrev er sendt til modtagerne af både "NKL Nyhedsbrev" og  "NKL Junior Nyt".

---
---